Chokolade-nødde småkager

Fedtfattige kanelsnegle med havregryn

Findes der en mere perfekt start på weekenden, end en dejligt snasket og varm kanelsnegl?

Jeg skulle lave kanelsnegle her imorges, men opdager til min store frygt, at jeg næsten ikke har noget mel tilbage! Jeg var dog fast besluttet på at bage nogle alligevel, så brugte havregryn i stedet for noget af melet. Det fungerede rigtig godt, især fordi de skulle spises som brunch. Havregrynen og hytteosten gør dem lidt sundere, men det er stadig en dejlig syndig fornøjelse, så man skal ikke være bange for at putte det i 😉

INGREDIENSER
Laver 6 styks

1 dl Hytteost
1⁄2 dl Mælk
1⁄4 dl Sukker
2 spsk Smør
1⁄2 tsk Vaniljesukker
75 g Havregryn
50
1⁄2
g
spsk
Mel
Bagepulver
1⁄4 tsk Salt

3⁄4 spsk Smeltet smør el. kokosolie
3⁄4 dl Brun farin
1 tsk Kanel
1/2  knsp Muskatnød
Evt. hassel- eller valnødder


1⁄2 dl Flormelis 
1⁄2 spsk Mælk 
1⁄8 tsk Vaniljesukker 

OPSKRIFT

– Bland hytteost, mælk, sukker, smeltet smør og vaniljesukker til dejen er jævn– Tilsæt mel, havregryn, bagepulver og salt, og bland til dejen er en ensformet masse
– Tag dejen ud og placer på en overflade strøet med mel, og ælt et par minutter
– Rul dejen ud til en flad masse
– Pensl dejen med noget af den smeltede smør el. kokosolie
– Bland farin, krydderier og resten af smøret/olien, og strø det ud. Strø også evt. hakkede nødder udover
– Rul dejen sammen til en pølse, og skær i 6 stykker
– Bag i ca. 20 min. ved 185 grader varmluft, indtil de er gyldne
– Tag dem ud og lad dem køle af
– Bland imellemtiden en glasur af flormelis, mælk og vaniljesukker, og fordel på sneglene. Du kan også bare strø lidt flormelis på

Baseret på denne opskrift
<3

2

  • Uhm. de ser gode ud – har selv sat tænderne i en god, gammeldags klassisk kanelsnurre i dag, elsker simpelthen sådan nogle – men det der ligner ikke et ringe alternativ (; Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, kanelsnegle er så skønne, jeg kunne spise dem i alle former! :)- Frida

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokolade-nødde småkager